Tapetsering af hjørner

Hvis du skal tapetsere et helt rum er det en god ide, at du sætter dig ind i, hvordan man tapetserer hjørner.

Det er ikke en god ide at vikle en hel rulle tapet over eller rundt om et hjørne. En af grundene til dette, er at hjørnerne ofte er lidt ujævne. Det kan få hjørnet til at krølle, og give et utilfredsstillende slutresultat med buler og luftlommer.

Der er naturligvis en række teknikker til rådighed til tapetsering hjørner. Her på siden kan du se hvordan du tapetsere på indersiden og ydersiden af hjørner.

Indvendige hjørner er hvor selve hjørnet vender væk fra rummet, og udvendige hjørner er hvor selve hjørnet vender ind mod rummet.

Du kan også se vores guide til, hvordan man tapetserer vægge, hvor der muligvis ikke er hjørner. 

 
 

Indholdsfortegnelse

  • Sådan sætter du tapet op på indvendige hjørner
  • Sådan sætter du tapet op på udvendige hjørner

 
 

 

Sådan sætter du tapet op på indvendige hjørner

 

Du skal bruge følgende:

Tapetsaks eller hobbykniv

Tapetklister

Pensel

Malerrulle

Tapetbørste m. 3 rækker eller 4 rækker

Vaterpas

Blyant

Svamp eller klud

Du kan få det meste i vores tapetserings kit

 

  1. Begynd med at trække en stribe tapet op af væggen, så mønsteret stemmer overens med mønsteret fra den forrige stribe. Start ved bunden og skær strimlen med en tapetsaks eller hobbykniv, så der er en margen på mindst 10 cm overskydende tapet.

  2. Mål afstanden fra kanten af ​​den forrige strimmel tapet og frem til hjørnet. Tilsæt ca. 20 mm, så du er sikker på der er nok.

  3. Klip et stykke af tapetet, så det passer med afstanden fra kanten af ​​den forrige række tapet og frem til hjørnet + 20 mm. (Klip på venstre side, hvis du tapetserer til højre og på højre side, hvis du tapetserer til venstre.) Efterlad overskydende tapet både øverst og nederst.

     

  4. Kom tapetklister på væggen og hjørnet, ved hjælp af en pensel og evt. rulle. Juster mønsteret på den afskårne strimmel og lav et lille snit eller klip øverst og nederst ind mod hjørnet, så du nemt kan vinkle og trykke strimlen rundt om hjørnet. Brug en tapetbørste til at glatte tapetet ud og fjerne luftbobler.

  5. Marker en lodret streg på den nye væg (på den anden side af hjørnet), ved hjælp af en blyant (tusch kan muligvis ses igennem tapetet) og et vaterpas, ligesom du gjorde da du placerede den allerførste strimmel. Tegn denne linje, så den vil være synlig lige efter kanten, på den nye række tapet, der skal sættes op. Det er ikke sikkert væghjørnet er helt lige, så det er nødvendigt at tegne en streg i vater, hvis tapetet skal sidde helt lige

     

  6. Brug først en pensel til at påføre tapetklister på toppen af ​​det stykke tapet der lige er hængt op i hjørnet - som vil overlappe hinanden - og påfør derefter tapetklister, på væggen uden tapet, ved hjælp af en malerrulle.

  7. Tag nu det resterende stykke af den afskårne strimmel, og placer den ved siden af ​​det forrige stykke, med en overlapning på 10-15 mm. Sæt tapetet op mod den linje, du har tegnet, så tapetet sidder helt lige.

  8. Placer strimlen ca. 1 cm ind fra hjørnet. Hvis ikke du gør dette, er der en risiko for, at det går i stykker, når du kommer til hjørnet. Juster mønsteret så godt som muligt mod det forrige stykke tapet (her kan du gå en smule på kompromis på grund af overlapningen).

  9. Vask overskydende tapetklister af langs gulvlister, gesimsen osv., med en våd svamp eller klud.
 

 

 

 

 

 

Sådan sætter du tapet op på udvendige hjørner

 

Du skal bruge følgende:

Tapetsaks eller hobbykniv

Tapetklister

Pensel

Malerrulle

Tapetbørste m. 3 rækker eller 4 rækker

Vaterpas

Blyant

Svamp eller klud

Du kan få det meste i vores tapetserings kit

 

  1. Begynd med at trække en stribe tapet op af væggen, så mønsteret stemmer overens med mønsteret fra den forrige stribe. Start ved bunden og skær strimlen med en tapetsaks eller hobbykniv, så der er en margen på mindst 10 cm overskydende tapet.

  2. Mål afstanden fra kanten af ​​den forrige strimmel tapet og frem til hjørnet. Tilsæt ca. 20 mm, så du er sikker på der er nok.

  3. Klip et stykke af tapetet, så det passer med afstanden fra kanten af ​​den forrige strimmel tapet til hjørnet + 20 mm. (Klip på venstre side, hvis du tapetserer til højre og på højre side, hvis du tapetserer til venstre.) Efterlad overskydende tapet både øverst og nederst.



  4. Påfør tapetklister på hjørnet ved hjælp af en pensel og fortsæt et par cm ind på den næste væg. Juster mønsteret, og tryk derefter på stykket rundt om hjørnet, så det sidder fast. Brug fingrene og tapetbørsten til at trykke stykket ned og fjerne luftbobler. Det er bedst at lave et lille snit øverst og nederst på tapetet lige ved hjørnet. Dette gør det lettere at arbejde tapetet ind i hjørnet.

  5. Marker en lodret streg på den nye væg (på den anden side af hjørnet), ved hjælp af en blyant (tusch kan muligvis ses igennem tapetet) og et vaterpas, ligesom du gjorde da du placerede den allerførste strimmel. Tegn denne linje, så den vil være synlig lige ved efter kanten på den nye række tapet, der skal sættes op. Det er ikke sikkert væghjørnet er helt lige, så det er nødvendigt at tegne en streg i vater, hvis tapetet skal sidde helt lige.

     

  6. Brug først en pensel til at påføre tapetklister på toppen af ​​det stykke tapet der lige er hængt op i hjørnet - som vil overlappe hinanden - og påfør derefter tapetklister, på væggen uden tapet, ved hjælp af en malerrulle.

  7. Tag nu det resterende stykke af den afskårne strimmel, og placer den ved siden af ​​det forrige stykke, med en overlapning på 10-15 mm. Sæt tapetet op mod den linje, du har tegnet, så tapetet sidder helt lige. Juster mønsteret så godt som muligt i hjørnet.

  8. Skær øverst og nederst på tapetet med en hobbykniv, så der ikke er overskydende tapet. Vask overskydende tapetklister af langs gulvlister, gesimsen osv., med en våd svamp eller klud.

 

 
 
 

Relaterede artikler

Hvordan sætter man tapet op?

Er du nybegynder i tapetopsætning, eller er det et stykke tid siden du sidst har sat tapet op? I denne artikel guider vi dig igennem processen.

Hvordan fjerner man tapet?

Skal du have fjernet dit tapet? Så er her den komplette guide til hvordan du på nemmeste og bedste vis fjerner dit tapet. 

Reparation af tapet

Tapet er svært at reparere, eftersom der oftest er mønsterforskydninger og farveforskelle i tapetet. Det kan dog godt lade sig gøre, hvis man ikke nødvendigvis forventer, at tapetet bliver lige så smukt som før. I denne artikel guider vi dig igennem hvordan du kan reparere dit tapet.

Hvad er mønsterforskydning?

Før du begynder at opsætte tapet, er det vigtigt at kontrollere, hvilken slags mønsterjustering tapetet har.

Her forklarer vi, hvordan man opsætter tapet med lige, tilfældig og forskudt mønster.